[Skip to Content]

Om sitet

OpenAid.dk blev lanceret i 2014, samtidig med offentliggørelsen af Danidas Årsberetning for 2013 som ren web-publikation.

Grundlaget for OpenAid.dk er detaljerede oplysninger om hver eneste aktivitet, der medregnes i opgørelsen af Danmarks Udviklingsbistand (ODA), i overensstemmelse med internationale standarder.

Åbenhed om anvendelsen af disse midler er en forudsætning for, at de kan anvendes effektivt, og Danmark har fra starten taget del i indsatsen for at indføre fælles standarder for åbenhed. En milepæl i dette arbejde blev nået da der i 2011 i Busan blev opnået bred tilslutning til en transparens-forpligtigelse, der omfatter et tidssvarende Open-Data format, ’IATI’.

I foråret 2014 kunne Udenrigsministeriet gennemføre en automatisk, daglig opdatering af oplysninger om alle igangværende aktiviteter, i dette IATI-format. OpenAid.dk blev sideløbende udviklet til at vise indholdet af denne dagligt opdaterede datastrøm.

OpenAid.dk er ikke bare et nyt website, men erstatter de bilag, Udenrigsministeriet hidtil har offentliggjort i forbindelse med Danidas Årsberetning: Bilagstabeller og PPO. I OpenAid.dk bliver de samme oplysninger nu præsenteret sammenhængende, på en måde der gør det muligt at navigere eller filtrere sig frem til de detaljer, du som bruger finder mest interessant.

På de næste sider gives en kort introduktion til brugen af OpenAid.dk, og de andre åbne kilder, der findes til oplysninger om Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde.

""

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf. 33920000

Mail: openaid@um.dk